Du er her:
Mottaker: FREDERIK HEGEL
Datering:4. juni 1883
Sted: ROMA
Tekstvarianter Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære herr justitsråd Hegel!
Jeg har havt den fornøjelse at modtage de tilsendte smukke og elegante exemplarer af «Gildet på Solhaug» og vil nu blot ønske at bogen må finde god afsætning. I Norge tænker man for øjeblikket ikke på andet end rigsret og overhovedet på de politiske kævlerier; men jeg håber at det både i Danmark og i Sverig forholder sig noget anderledes.
Overmåde kært var det mig at erfare at et nyt oplag af «Kongsemnerne» tiltrænges, og jeg takker Dem for de tilbudte gode betingelser.
Turde jeg tillade mig at forespørge om hvorvidt
 
 
Faksimile
direktøren for Göteborgs teater, F: Hedberg, til Dem har indbetalt de 500 kroner, han pligtede at erlægge efter 1. gangs opførelse af «En folkefiende»? Ligeledes vilde jeg gerne vide, om der fra det svenske teater i Helsingfors er indsendt noget honorar for stykkets opførelse dersteds.
Med forbindtligst tak erkender jeg modtagelsen af den i Deres venlige brev af 7. Maj indesluttede veksel og nødsages til igen at bede Dem om en lignende anvisning på huset Schmitt, Nast & comp. for et beløb af 2000 kroner.
Sandsynligvis afrejser vi herfra i slutningen af denne måned for at tilbringe den hedeste årstid i Tyrol, hovedsagelig i Gossensass som sædvanligt. Jeg håber deroppe at finde den fornødne ro til at beskæftige mig med mit nye skuespil. Men til hvad tid jeg kan
 
 
Faksimile
håbe at have dette færdigt, lader sig endnu ikke beregne.
Det er nu trykkende varmt hernede. Midt på dagen går man ikke ud uden i nødsfald; men så har vi jo vore store, høje og luftige værelser med stengulve og persienner for vinduerne, så temperaturen lader sig jo nok udholde. Vi befinder os i al fald særdeles vel derved.
Danske og norske blade har berettet at Bjørnson har fuldført et nyt skuespil, «En hanske», som skal udkomme om kort tid. Er denne meddelelse ganske nøjagtig? Det er jo nemlig noget usædvanligt at et nyt dramatisk arbejde offentliggøres ved teatersæsonens slutning. Jeg har derfor mine tvil om sagens rigtighed.
Med vore bedste hilsener til Dem og Deres kære familje tegner jeg mig
Deres hjertelig hengivne og forbundne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her